Kaffemaskinens historie

By CoffeeGeek's

CoffeeGeek's

 

En kaffemaskine er et hjælpemiddel til at brygge kaffe med. Normalt fungerer kaffemaskinen ved, at man putter kaffe i et filter, hælder vand i en beholder og tænder for maskinen. Denne varmer vandet op, pumper det ned igennem filteret og ud i en kande, hvor vand og kaffe er blevet blandet til færdig kaffedrik.

Den første kaffemaskine som vi kender den, blev opfundet i 1936. Men kaffe har været drukket i mange 100 år før det. I begyndelsen ristede man kaffebønnerne over et bål og hældte så kogene vand over. Nu findes der heldigvis kaffemaskiner, man blot kan hælde vand og kaffe i og så trykke på en knap.

Typer af kaffemaskiner

Og der findes utallige forskellige typer af kaffemaskiner, og forskellige mærker og forhandlere. Når du skal vælge en kaffemaskine, er det en god ide at tænke i funktion, pris og model.

Den mest almindelig kaffemaskine med kapacitet til 4 til 12 kopper kaffe findes i mange forskellige modeller og prisklasser. I forhold til de mere specielle kaffemaskiner som f.eks. espressomaskiner og lignende er de almindelige kaffemaskiner ofte mere økonomiske. Du kan vælge almindelige kaffemaskiner med glaskolber eller termokander, så kanden er lige til at sætte på bordet, når kaffen er brygget. En almindelig kaffemaskine findes i de fleste hjem nu om dage, også i de hjem, hvor beboerne ikke drikker kaffe til hverdag, for i Danmark er det en naturlig del af besøgskulturen, at man bliver budt en kop kaffe.

Som noget mere nyt på kaffemaskinemarkedet produceres og sælges der nu også kaffemaskiner beregnet til at brygge en enkelt kop kaffe ad gangen. Fordelen ved disse er, at man nemt og hurtigt kan brygge en enkelt kop kaffe, som drikkes helt frisk, fremfor at brygge en hel kande ad gangen, hvor man risikerer, at de sidste kopper enten først drikkes, når de har stået i mange timer eller går til spilde og hældes ud i vasken. Disse maskiner købes ofte af de mere kvalitetsbevidste forbrugere. Ved disse maskiner er der også endnu bedre muligheder for at brygge kaffe med speciel smag, da man ofte kan brygge kaffen ved hjælp af små kapsler, man køber i kaffeforretninger. Ulempen ved disse er, at nogle af dem kun kan bruge bestemte typer af kapsler og man er derfor ret afhængig af, hvilket mærke kaffe man kan købe.