Espresso

I dag er en kop kaffe ikke bare en almindelig kop kaffe. Kaffedrikningen kan være en unik oplevelse og man kan ved hjælp af f.eks. espresso tage hele caféoplevelsen med hjem i stuen. Espressokaffe er kaffe af en særlig høj kvalitet, som giver brugeren en helt særlig kaffeoplevelse.

Hvad er espresso?
Espresso er en brygmetode, som er udviklet gennem de sidste 100 år. Det er en brygmetode, hvor der trækkes meget mere ud af kaffen end ved almindelig kaffebrygning. Ca. 3 gange så mange aromaer, smagstoffer og indholdstoffer trækkes ud af kaffebønnerne ved denne metode. Det giver en langt mere fyldig kaffe, som også virker tykkere i konsistensen.

 

By Trundle Buggy

By Trundle Buggy

Når man brygger espressokaffe, er det vigtigt, at kaffen er af meget god kvalitet og at formalingen af kaffebønnerne ikke er hverken for grov eller for fin.

Espressokaffen betegnes ofte som værende både stærk, sur og sød på én gang, i en perfekt kombination. Espressoen anvendes til at lave mange andre typer af kaffe, som f.eks. café latte som er 1/3 espresso og 2/3 opvarmet mælk, cappucino, som er espresso som overdækkes af et lag af varm mælk som er er skummet og pyntes med kakao, kanel og/eller muskatnød og Cortado, som især er populær i Spanien. Denne type espresso består af espresso, hvor den bløde karamelsmag er delt fra espressoen i stedet for at være blandet rundt i kaffen. Karamelsmagen tilføjes så oven på kaffedelen i stedet. Dette kan gøres, idet at processen i espressobrygning består i, at kaffen først sprøjtes ud i bunden af koppen, hvorefter den blødere karamelsmag fyldes oveni.

Espressoens historie
Den første espresso siges at være blevet udviklet i begyndelsen af 1900-tallet i Italien. Den blev udviklet af en virksomhedsejer, som ønskede en hurtigere måde at brygge kaffe på, så hans medarbejdere kunne holde kortere kaffepauser. Derfor udviklede han metoden, hvor vandet blev trykket hurtigere igennem kaffen ved hjælp af en stempelpumpe. Deraf navnet ’espresso’, som betyder ”trykke ud” på italiensk. Det siges at en perfekt espresso skal brygges med et meget højt tryk og på 2,5 sekunder.

Efter 2. Verdenskrig blev kommercielle espressomaskiner udviklet og sat i produktion under mange forskellige navne som f.eks. KitchenAid og Braun.

Espressomaskinen er især meget populær på caféer og kaffebarer overalt i verden.