Kaffe

Kaffe dyrkes primært i lande, der ligger i nærheden af ækvator og det tropiske klimabælte, da det er her, kaffetræet har de optimale vilkår for at gro. I Danmark importeres kaffe ofte fra Brasilien, Columbia og Peru, men også fra afrikanske lande som Etiopien. Kaffe dyrkes også i blandt andet Indonesien, Vietnam, Maxico, Indien, Elfenbenskysten, Uganda og Guatemala.

Der er stor forskel på, hvordan kaffen dyrkes og der er også stor forskel på, hvilke vilkår kaffebønderne arbejder under. Derfor findes der også fairtrade organisationer, som arbejder for at forbedre kaffebøndernes arbejdsvilkår. Det betyder blandt andet, at man sørger for at arbejdsvilkårene og priserne er fair for bønderne.

misterjingo

misterjingo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kaffetræet

Kaffetræet kan blive op til 10 meter højt og trives bedst i varmt klima. Træet skal have masser af vand i vækstperioden og der skal helst være tørt i høstperioden. Bærrene på kaffetræerne høstes ved håndkraft, fordi de ikke modnes jævnt på træet. Når bærrene er plukket fjernes frugtkødet og indeni findes to små bønner.

Kaffe brygges af tørrede kaffebønner. Kaffebønner er frugtkerner fra kaffetræet. Processen bag kaffen består i, at kaffebønnerne plukkes og frugtkødet fjernes, så kun kernerne eller bønnerne er tilbage. Bønnerne tørres, sorteres og renses, ofte ved håndkraft. Før kaffebønnerne kan bruges til at brygge kaffe på, må de ristes og her er det vigtigt, at bønnerne ristes præcist, så resultatet giver en fyldig smag uden at blive bitter. Ristes bønnerne for let, trækker aromaerne ikke ud og giver ordentlig smag, men ristes kaffebønnerne for hårdt, bliver smagen bitter og uden aroma.

Efter ristningen kan kaffebønnerne males og smagen kan trækkes ud ved hjælp af varmt vand, som vi kender det fra brygningen med kaffemaskinen og stempelkanden. Læs mere på disse sider om kaffe, kaffemaskiner, espresso, espressomaskiner og kaffebønner.