Skrevet af den

Anmeldelse af Café Amalie i Lyngby

Café Amalie i Lyngby

Café Amalie i Lyngby

Skrevet af Louise Nielsen  ” Lullumut ”

Café Amalie er en hyggelig café, som ligger på Lyngby Hovedgade i Lyngby nord for København. For ca. halvandet år siden fik caféen nye ejere, men stedet har i de sidste mange været italiensk, som det stadig er den dag i dag.

En eftermiddag var jeg på besøg der igen sammen med en flok veninder. Vi startede med at bestille lidt aftensmad, og her fik jeg en salat med tuncreme til 85kr. Salaten var ikke noget at råbe hurra for udover tuncremen, som var rigtig lækker. Der var desværre alt for mange kapers i salaten, og dressingen var bestemt ikke hjemmelavet. Heldigvis kom den i et lille glas for sig selv, og så har man jo mulighed for selv at dosere.

Efter maden valgte vi alle at bestille en kop kaffe, og her kan det virkelig betale sig at bestille kaffe, for det er de rigtig gode til. Vi var alle begejstrede for kaffen, og jeg selv fik den lidt mere specielle Caffe Mocca til 35kr. samt et stykke tiramisu til 59kr. Begge dele smagte rigtig lækkert, og næste gang vil jeg hoppe direkte til kaffen. Deres Caffe Mocca var blød i smagen, da det var en kaffe med et pift af kakao. Virkelig lækkert og 35kr. var ikke dyrt for sådan en kop. Tiramisuen smagte, som en tiramisu skal smage. Den var ikke for stærk, og den havde den helt rette temperatur og bløde men faste konsistens.

Selve caféen er udmærket. Der er mulighed for at sidde ude ved gaden, og man kan også sidde i baggården, når vejret er godt. Ellers er der ikke noget specielt over stedet. Man går selv op og bestiller og betaler ved desken.

Se mere om Cafe Amalie  her